Betaling PDF   Email
Kurser - Praktisk info

priser, betalings & medlemskab

 

Download disse oplysninger som pdf - klik her

 

Om tilmelding & betaling

Sådan gør du:
  • For at tilmelde dig vores kurser, workshops og retreats m.m, skal du blot udfylde vores tilmeldingsskema. Du kan henvende dig i receptionen eller til underviseren.
  • Alle kurser betales via PBS Betalingsservice. Du kan vælge at bruge automatisk betalingsservice eller at betale med indbetalingskort.
  • Kort efter tilmelding modtager du et indbetalingskort med posten. På betalingskortet fremgår det klart, hvad du betaler for.
  • Har du tilmeldt dig et af vores fortløbende kurser kan du nemt tilmelde dig automatisk betalingsservice gennem din bank eller i vores reception. Hver måned modtager du en PBS betalingsoversigt angående din overførsel til Natha Yogacenter.
  • Vælger du at betale med indbetalingskort eller kontant (kontanter, dankort eller bankoverførsel), koster det 50 kr. pr. betaling i gebyr. Du kan vælge at betale for én eller flere måneder ad gangen.
  • Ved for sen betaling (efter den 3. i måneden) eller ved afvisning af automatisk overførsel fra din konto opkræves et rykkergebyr på 100 kr. pr. gang.
  • Når du begynder på et kursus, der allerede er i gang, betaler du et opstartsgebyr for at blive opdateret med kurset.  Ved opstart betales for den resterende del af indeværende måned + 25 kr. pr. udleveret skriftligt kursusmateriale. Gebyret er obligatorisk.
  • Der er fordelagtige rabatter, hvis du ønsker at deltage på mere end ét af vores fortløbende kurser.
  • Workshops og retreats skal betales senest 10 dage før begivenhedens start. Når vi har modtaget din betaling sender vi dig en email med bekræftelse, samt praktiske oplysninger angående den specifikke aktivitet.
  • Indbetalte beløb refunderes ved afmelding senest 10 dage før begivenhedens start, fratrukket et administrationsgebyr på 20% af beløbet. Efter dette tidspunkt refunderes indbetalte beløb ikke.

 

 

Om vilkår for deltagelse

  • Vi tilbyder alle én gratis prøvetime i mange af vores kurser.
  • Når du har tilmeldt dig et af vores kurser, modtager du et medlemskort/deltagerbevis, som altid skal forevises med gyldigt stempel før undervisningens start.
  • Hver måned, når din betaling er registreret, modtager du et stempel i receptionen eller af læreren.
  • Hvis du mister dit medlemskort/deltagerbevis koster et nyt 100 kr. i gebyr.
  • Det er kursistens ansvar altid at kunne forevise dokumentation for betaling på forlangende. Kursisten bør derfor altid sikre sig at modtage en kvittering for betaling.
  • Du kan modtage nedsat deltagerbetaling (reduceret pris), hvis du er folkepensionist, førtidspensionist, arbejdsløs, kontanthjælpsmodtager, efterlønsmodtager, lærling eller studerende. (Kopi af gyldig dokumentation kræves og tilmeldingsskemaet skal udfyldes. Registreringen skal fornys årligt.)
  • Er du under 20 år betaler du kun halv pris af normalprisen for alle aktiviteter. Dog ikke for kost og logi.
  • På de fleste af Natha Yogacenters kurser modtager du skriftligt kursusmateriale og grundig vejledning i alle øvelser og teknikker fra din underviser. Undervisningen stiler imod en autentisk og genuin indføring.
  • Som deltager må man højest have 15 fraværsgange på en sæson, der løber fra 1. september til 31. august.
  • Er du fraværende, modtager du det udleverede materiale fra fraværsperioden, og har mulighed for at konsultere underviseren for opfølgning og vejledning. I vores videobibliotek har du desuden mulighed for at se/aflytte optagelserne af den undervisning, hvor du var fraværende.
  • Du betaler for kurset sålænge du er tilmeldt, også selvom du er fraværende. Således forebygges misbrug af, kurserne, kursusmaterialet og betalingssystemet. Afmelding skal ske skriftligt til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. før begyndelsen af måneden.
  • Hvis du framelder dig et kursus men ønsker at tilmelde dig igen, betragtes du som nyt medlem/ny kursusdeltager og følger anvisningerne for betaling ved opstart. Du starter da på det niveau du sluttede ved eller derunder.

 

 

Om priser, betaling og medlemskab

gælder fra 1. september 2011 over hele landet

Om medlemskab & kursusdeltagelse
I denne folder finder du alt, hvad du har brug for at vide, for at kunne deltage på vores kurser og blive medlem af Natha Yogacenter.
Natha Yogacenter tilbyder en række dybdegående og intensive kurser indenfor yoga, tantra, meditation og ayurveda. Den daglige undervisning er yogacenterets hjerte, hvorom et aktivt spirituelt miljø pulserer.
Vi ser det som vores opgave, at videreføre en autentisk og genuin lære om yoga, tantra og spiritualitet, som kan hjælpe hver enkelt med at udvikle sig selv i overensstemmelse med individuelle behov og ønsker.  Udover den daglige undervisning arrangerer vi året rundt en lang række events, foredrag, workshops og retreats, som giver både dig og dine venner mulighed for at lære mere om vores spirituelle læresystem.

Som aktivt medlem kan du nemt blive del af det sociale miljø og deltage i alle de aktiviteter, du har lyst til. Da Natha Yogacenter er en frivillig og folkeoplysende forening, gør din aktive deltagelse i undervisningen og omkring den en stor forskel; både for dig selv og for skolen. Som medlem af Natha Yogacenter og deltager på kurserne modtager du ugentligt skriftligt materiale, der hjælper dig til nemt at arbejde systematisk med den nye viden og de praktiske teknikker, du modtager i undervisningen. Det er op til dig selv om du vil være medlem eller blot deltager, når du tilmelder dig et kursus hos os. Vores kurser starter hvert år i september og er åbne for nye elever i 7 måneder efter start.
 

 

Som medlem har du derudover en række andre fordele:

  • Du kan deltage på alle hold på samme trin som dit eget (og på lavere trin) i både København og resten af landet - samt i mange andre lande over hele verden.
  • Du kan gratis blive medlem af Catharsis Spiritual Cinema Club og deltage i filmforevisninger.
  • Du får særlig rabat på den populære vegetariske buffet i restauranten Ambrosias Have.   
  • Du kan komme gratis ind til alle vores foredrag og meditationer, samt udvalgte events og begivenheder.
  • Du har mulighed for at deltage i initieringer, arbejdsprojekter og studiegrupper vejledt af en lærer.
  • Du kan gøre brug af vores tutorprogram og få din egen vejleder, der kan hjælpe dig til at finde dig hurtigt til rette i det nye sociale miljø og fortælle dig om skolens mange muligheder.
  • Du har mulighed for at udføre frivilligt arbejde for yogacenteret og hjælpe med opgaver omkring undervisningen.
  • Du har mulighed for på forespørgsel at lære om karma yoga, og denne disciplins særlige metode til at integrere dine daglige handlinger, som en spirituel og tantrisk praksis.


Det eneste, du behøver at gøre for at deltage på vores kurser, er at henvende dig i receptionen eller til din underviser og udfylde vores tilmeldingsskema.


 

Automatisk betalingsservice

Du kan tilmelde dig automatisk betalingsservice for dine kurser på det følgende link, som sendes direkte til PBS betalingservice.

Herefter behøver du ikke gøre andet end at tjekke betalingsoversigten, som du modtager fra PBS i slutningen af hver måned angående din betaling af kurser til Natha Yogacenter.

Dit kundenummer finder du på din fremsendte faktura, som du modtager umiddelbart efter du har tilmeldt dig vores kurser. Eller du kan kontakte vores bogholderi (Zina) på telefon 30 64 91 08. I kan også kontakte os pr. email på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .
 

For tilmelding til automatisk betalingsservice klik her

Tilmeld dig automatisk betalingsservice, da kontantbetaling er noget dyrere med et gebyr på 250 kr. pr. betaling. Med automatisk betalingsservice, slipper du for dyre rykkere og dumme forglemmelser med ikke at betale til tiden, og det letter os samtidig for tidskrævende administration, som vi i stedet  kan bruge på at hjælpe dig på andre måder.


Digitalt billede til medlemskort

Du kan nu fremsende dit digitale billede til dit Natha medlemskort til vores email Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Du skal blot vedhæfte det digitale billede du ønsker at bruge og sende os en email mærket ’Billede til medlemskort’ samt dit navn og kursus .

På den måde vælger du dit eget billede til medlemskortet og får det tillige hurtigere udleveret.


Tilmeldingsskema

Du kan ligeledes downloade vores tilmeldingsskema som pdf fil her.

Print og udfyld tilmeldingskemaet og send det i scannet version til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller medbring det næste gang du besøger Natha Yogacenter og aflever det til din underviser eller i receptionen.

Tilmeldingsskemaet kan også udfyldes i receptionen, når du kommer til din første undervisningsgang.

Du kan altid kontakt os på email Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. og telefon 33 93 08 58, hvis du gerne vil vide mere.

 

Hjerteligt velkommen! Vi ønsker dig en enestående spirituel transformation og tid hos os...
Dit yogacenter,

 

 

Priser

 

KURSUS  Pris
Basic Yoga 355/305 kr for 1 måned
Intensiv Yoga (IY) 355/305 kr for 1 måned
Intensiv Tantra (IT) 355/305 kr for 1 måned
505/425 kr for 1 måned (pris herunder de særlige grupper af mænd og kvinder (valgfri))
Lær at Meditere 355/305 kr for 1 måned
Tantra for kvinder - Shakti gruppe  1500/1200 kr for 10 uger 
Tantra for mænd - Vira gruppe  180/150 kr for 1 måned
Shivaism  400/325 for 1 måned
Ayurveda
 400/325 for 1 måned
Yoga for Gravide  1200/1000 kr for 12 uger
Kursus i Musikterapi  400/325 for 1 måned

Rabatter ved deltagelse på de fortløbende kurser:
Ved deltagelse på 2 kurser: 100 kr. pr. måned i rabat
Ved deltagelse på 3 kurser: 130 kr. pr. måned i rabat
Ved deltagelse på 4 kurser: 165 kr. pr. måned i rabat
Ved deltagelse på 5 kurser: 200 kr. pr. måned i rabat
Familierabat for 2 eller flere familiemedlemmer: 30 % rabat på normal pris pr. måned.
Rabatterne er kun gældende for fortløbende kurser, der betales månedligt via BS betalingsservice.
Det er ikke muligt at modtage mere end én slags rabat.    

 

AKTIVITETER

 Dato
 Pris 
(inkl. kost og logi)
Pris (eks.kost og logi)

Alle Søndags møder (meditationer, foredrag og spiraler)

    GRATIS
Bemærk at nedsat deltagerbetaling (reduceret pris) kun omfatter kursusafgiften og ikke kost og logi.
Udover ovenstående events, workshops og retreats er der året rundt en lang række gratis aktiviteter i Natha Yogacenter.
Events Calendar finder du den samlede aktivitetskalender for 2011.

Der tages forbehold for trykfejl, samt ændringer i vilkår, priser og program. Opdateret 19/4 2011.


 KONSULTATION  Pris
 Tantrisk konsultation  400,- pr session
 Tantrisk psykoterapi  450,- pr time
 Astrologisk konsultation  400,- pr session
Yoga Therapy Center Produkt list
Ayurvedic Konsultation 800, - pr session
Polterabend 1500,- (ring 3393 0858)