|
Om Os
Siden NATHA YOGACENTER blev grundlagt i København 1990 er vi vokset stødt og der er nu afdelinger i hele landet, heriblandt i Århus, Odense, Køge, Ringsted, Hillerød, Roskilde, Helsingør og på Bornholm. I København foregår undervisningen i vores nye center Concordia på Nørrebro, som er udstyret med alle de faciliteter, en hastigt voksende yogaskole har behov for. Natha er medlem af ”International Federation of Yoga and Meditation Atman”, hvis medlemsskoler findes i mange lande over hele verden. Natha bestræber sig på at give mennesket alle de nødvendige betingelser, for at vi kan opnå glæde, sundhed og harmoni på alle niveauer og samtidig forøge den personlige og spirituelle udvikling og opnå dyb selverkendelse. Disse redskaber gives i Natha’s Intensive Yoga Kursus og Intensive Tantra kursus. Begge kurser rummer esoterisk viden på højt niveau, som giver virksomme redskaber til at opnå forbedringer indenfor alle livets aspekter. Disse to kurser komplementerer hinanden med forskellige indfaldsvinkler, så man kan med glæde følge begge kurser. Kurserne indeholder hver især en komplet vej, så det er tilstrækkeligt at nøjes med at følge bare et af dem, - alt efter ens personlige struktur. Idet vi har forståelse for de forskellige behov, som forskellige mennesker kan have, tilbyder vi også en bred vifte af supplerende kurser, der understøtter transformationen hos hver enkelt: Ayurveda kurset (den ældgamle Indiske medicin), Meditationskurset, Tantra for mænd, Tantra for kvinder, Kashmir Shivaisme og yoga for gravide. Derudover har Natha en del ekstra-aktiviteter (hvoraf mange er gratis for Natha’s elever) for at give skolens deltagere mulighed for at finde yderligere informationer og oplevelser. Der er gratis søndagsforedrag og fællesmeditationer, spirituelle filmaftener samt særlige meditationer og spirituelle workshops og lejre med forskellige emner. Skolen har også et Yoga-healing Center og sit eget forlag, som udgiver spirituelle materialer. Alt i alt fungerer Natha yogacenter således som et ægte SPIRITUELT AKADEMI. |









